Forside / Romantasy-konkurrence

Forfølg din forfatterdrøm: Deltag i Politikens Forlags Romantasy-konkurrence

Drømmer du om at skrive et brag af en romantasyroman? Politikens Forlag giver dig nu muligheden for at få din fortælling ud i verden med vores romantasy-konkurrence. Vi leder efter et manuskript, der kan tage læserne med på en uforglemmelig rejse med magi, altopslugende universer og episke kærlighedshistorier.

Konkurrencebetingelser

For at deltage i konkurrencen skal synops og foreløbigt manuskript opfylde følgende kriterier:

  • Målgruppe: 16+ og/eller voksne
  • Omfang: Synops og mindst 100 normalsider (à 2000 tegn)
  • Genre: Romantasy
  • Sprog: Dansk
  • Deadline: 20. november 2025 kl. 23:59

Sådan deltager du

Send en mail til os med et foreløbigt manuskript på mindst 100 sider som en Word-fil til romantasy@jppol.dk.

Mailen skal indeholde:
  • Titel
  • Pitch af bogen (ca. 1-2 sider)
  • Foreløbigt manuskript

  • Vi sørger for, at juryen modtager dit manuskript anonymt, men i mailen skal du oplyse dit navn og kontaktoplysninger. Du skal ikke skrive dit navn i manuskriptet.

Jury

En kompetent jury vil vurdere de indsendte manuskripter:


  • Karen Vad Bruun (ekstern redaktør, Politikens Forlag)
  • Julie Arndrup (Bibliotekar)
  • Julie Ottosen (Bibliotekar)
  • Julie Mølbjerg (Indkøber, Indeks Retail)
  • Julie Rosendahl (Oversætter)

Vigtige datoer

  • Indsendelsesfrist: 20. november 2025
  • Vinderen offentliggøres: Ultimo februar 2026
  • Udgivelse: September 2026

Betingelser

  • Deltagere skal være fyldt 18 år.
  • Manuskriptet skal være originalt og ikke tidligere udgivet.
  • Politikens Forlag forbeholder sig 1. option til at udgive de indsendte manuskripter frem til 20. november 2026.
  • Når vinderen er udnævnt, vil de øvrige deltagere modtage et formelt afslag pr. mail. Ved modtagelse af afslaget ophæves den pålagte 1. option på manuskriptet.
  • Hvis du ikke modtager et afslag, kan det betyde, at forlaget ønsker at gøre brug af optionen og udgive dit manuskript. I så fald vil du blive kontaktet af forlaget, når vinderen er udnævnt.
  • Bemærk, at håndskrevne manuskripter ikke vil blive taget i betragtning.
  • Forlaget forbeholder sig retten til ikke at kåre en vinder, hvis der ikke findes et egnet manuskript.
  • Juryen læser de indsendte manuskripter anonymt.


Send eventuelle spørgsmål til romantasy@jppol.dk


Vi glæder os til at læse dit manuskript!

Med venlig hilsen
Politikens Forlag




Databeskyttelse

Ved deltagelse i konkurrencen accepterer du, at Politikens Forlag behandler dine persondata i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning om persondatabeskyttelse. Vi indsamler og opbevarer dit navn og kontaktoplysninger udelukkende med det formål at administrere konkurrencen, herunder at kontakte vinderen og sende afslag til øvrige deltagere. Fra det øjeblik, vi modtager dine oplysninger, kan du have tillid til, at vi behandler dem med den fortrolighed og sikkerhed, som lovgivningen kræver. Dine data vil blive opbevaret sikkert og vil ikke blive delt med tredjeparter uden dit samtykke. Du har ret til at få adgang til dine data, få dem rettet, slettet eller gøre indsigelse mod behandlingen. Hvis du ønsker at udøve dine rettigheder eller har spørgsmål om vores databehandling, kan du kontakte os på romantasy@jppol.dk